Nyheter fra Thailand - levert av Thailand Portalen (DK)

Stacks Image 114

My RSS Feed

  • Danmark opgraderer sit forhold til ASEAN

    Danmark opgraderer sit forhold til 10 asiatiske lande i ASEAN Danmark har opnået tilsagn om tiltrædelse til ASEAN’s traktat for fred og samarbejde (TAC). Dette blev markeret under udenrigsminister Jeppe Kofods besøg i Jakarta. Tilsagnet [...]

    Indlægget Danmark opgraderer sit forhold til ASEAN blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Danmark opgraderer sit forhold til 10 asiatiske lande i ASEAN

    Danmark har opnået tilsagn om tiltrædelse til ASEAN’s traktat for fred og samarbejde (TAC). Dette blev markeret under udenrigsminister Jeppe Kofods besøg i Jakarta. Tilsagnet betyder, at Danmark formelt anerkender sit forhold til ASEAN og ASEAN’s regionale rolle. ASEAN anses som den mest avancerede regionale samarbejdsorganisation i verden efter EU og med sin samlede befolkning på 650 millioner mennesker udgør det tredje største marked for EU.

    Danmark har opnået tilsagn om tiltrædelse til ASEAN’s traktat for fred og samarbejde (TAC). Dette blev markeret under udenrigsminister Jeppe Kofods besøg i Jakarta. Tilsagnet betyder, at Danmark formelt anerkender sit forhold til ASEAN og ASEAN’s regionale rolle. ASEAN anses som den mest avancerede regionale samarbejdsorganisation i verden efter EU og med sin samlede befolkning på 650 millioner mennesker udgør det tredje største marked for EU.

    Derfor har Danmark både en stor handelspolitisk, men også en sikkerhedspolitisk interesse i et tættere samarbejde.

    ”Udviklingen i Sydøstasien spiller en større og større rolle og er utroligt interessant for Danmark lige nu. Det gælder for eksempel at sikre, at skibsfarten i regionen kan foregå sikkert, så vores mange eksportvirksomheder har trygge handelsveje også i Asien. Men det handler også om at gøde jorden for Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd og sætte konkret handling bag vores grønne globale klimaambitioner,” siger Jeppe Kofod under sit besøg i ASEAN’s hovedkvarter i Jakarta.

    Dansk fokus på klimasamarbejde

    ASEAN’s arbejde i forhold til den grønne omstilling er desuden afgørende for, at flere lande får mulighed for at omlægge sort energi til grøn i Sydøstasien, og de globale klimamål kan opnås. Det arbejde ønsker den danske regering at støtte op om.

    ”Vi følger op på det danske arbejde fra COP26 netop med de aftaler, vi indgår her i Indonesien. I Glasgow satte vi for alvor krigen mod kul på dagsordenen, og her står ASEAN-landene centralt. Indsatsen går fra dansk side på to ben, hvor vi både ønsker at udfase kulkraftværkerne – eksempelvis her i Indonesien, men samtidig ønsker vi at investere massivt i nye løsninger og vise gode eksempler frem. Derfor er jeg også glad for, at en række danske virksomheder gør mig selskab på rejsen,” siger Jeppe Kofod.

    Danmark lancerer under besøget desuden støtte på fem millioner kroner til et nyt projekt fra Verdensbanken om plastikforurening i havene i regionen. Derudover indstationerer Danmark fra 2022 en dansk ekspert inden for cirkulær økonomi i ASEAN’s hovedkvarter, der skal medvirke til at fremme den grønne dagsorden og finde synergier med EU’s og Verdensbankens arbejde og andre ligesindede.

    FAKTA

    ASEAN blev stiftet i 1967 og består af de ti lande Thailand, Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Singapore, Cambodia, Laos, Myanmar, Vietnam og Brunei.

    TAC blev indgået i 1976 mellem de fem oprindelige ASEAN lande (Indonesien, Thailand, Fillippinerne, Singapore og Malaysia) for at hindre en regional storkrig. Siden har de nye ASEAN medlemmer tiltrådt og siden 2003 også 33 ikke-ASEAN lande, inklusive Japan, UK, Norge, Canada USA, Kina og Indien mfl.

    Danmark bliver det fjerde EU land, der er part til traktaten (efter Frankrig, Tyskland og NL).

    Formålet med ASEAN’s virke er, at sikre økonomisk, social og kulturel udvikling i medlemslandene.

    Regionen har årlige vækstrater på mere end fem procent og ventes at være verdens fjerde største økonomi i 2030 efter Kina, USA og EU.

    Kilde: Udenrigsministeriet

    Indlægget Danmark opgraderer sit forhold til ASEAN blev først udgivet på Thailand Portalen.

    23 November 23 2021
    ASEAN
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2972
  • Thailand åbner for danske turister fra 1. november

    Fra 1. november dropper Thailand karantænekravet til vaccinerede fra Danmark og 47 andre lande. På listen fra det thailandske udenrigsministerium er også de andre skandinaviske lande, Australien, Storbritannien, USA og Tyskland. For at rejse ind [...]

    Indlægget Thailand åbner for danske turister fra 1. november blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Fra 1. november dropper Thailand karantænekravet til vaccinerede fra Danmark og 47 andre lande.

    På listen fra det thailandske udenrigsministerium er også de andre skandinaviske lande, Australien, Storbritannien, USA og Tyskland.

    For at rejse ind i Thailand skal man stadigvæk være vaccineret og have en negativ coronatest – men man slipper altså for at sidde i isolation ved ankomst.

    Den thailandske premierminister, Prayut Chan-o-cha, skriver på Facebook, at det er nødvendigt at speede processen op med at få genåbnet for udenlandske turister.

    – Hvis vi venter, indtil alting er fuldstændig klart, vil det være for sent. Desuden vil nogle turister måske vælge at tage andre steder hen, skriver han.

    Han oplyser, at myndighederne er opmærksomme på den smitterisiko, det vil medføre at åbne for flere turister.

    – Men det er en risiko, vi må acceptere. Jeg tror, at Thailand ligesom andre lande nu er bedre rustet til at håndtere den risiko. Og vi er nødt til at lære at leve med det, lyder det fra premierministeren.

    Læs nærmere her:

    Indlægget Thailand åbner for danske turister fra 1. november blev først udgivet på Thailand Portalen.

    21 October 21 2021
    De thailandske myndigheder
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2961
  • Thailand genåbnes for turister 1. november

    I første omgang åbnes for vaccinerede turister, der kommer fra lande med lav smittefare. Thailand genåbner for turister den 1. november. Det oplyser landets regering. Det vil i første omgang gæld for vaccinerede turister, der [...]

    Indlægget Thailand genåbnes for turister 1. november blev først udgivet på Thailand Portalen.

    I første omgang åbnes for vaccinerede turister, der kommer fra lande med lav smittefare.

    Thailand genåbner for turister den 1. november. Det oplyser landets regering.

    Det vil i første omgang gæld for vaccinerede turister, der ankommer med fly fra lande, der anses for at være lavrisikoområder. Det sagde premierminister Prayut Chan-o-cha mandag.

    Lavrisikolande omfatter USA, Storbritannien, Kina, Tyskland, Kina og Singapore, skriver AFP.

    Inden pandemien tiltrak Thailand næsten 40 millioner besøgende fra udlandet årligt. Turisme udgør næsten en femtedel af den nationale indkomst. Under pandemien har rejserestriktioner kostet landet dyrt. Økonomien er i den værste krise i over 20 år.

    – Når turister ankommer, må de fremvise en negativ covid-test, og de skal testes igen ved ankomsten, siger premierministeren.

    – Herefter kan de rejse frit rundt, tilføjer han.

    Det er en klar lempelse af hidtidige regler. Reglerne har betydet, at selv vaccinerede turister skulle være i karantæne i mindst syv dage på et hotel ved ankomsten til landet.

    Læs nærmere på:

    Indlægget Thailand genåbnes for turister 1. november blev først udgivet på Thailand Portalen.

    12 October 12 2021
    De thailandske myndigheder
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2955
  • Thailand udvider genåbning for færdigvaccinerede

    Efter Phuket genstartede i juli, genåbner Thailand fra oktober for færdigvaccinerede udenlandske turister til andre store turistmål som Bangkok, Chiang Mai, Hua Hin og Pattaya. Genåbningen for færdigvaccinerede udenlandske turister i Thailand øges nu yderligere. [...]

    Indlægget Thailand udvider genåbning for færdigvaccinerede blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Efter Phuket genstartede i juli, genåbner Thailand fra oktober for færdigvaccinerede udenlandske turister til andre store turistmål som Bangkok, Chiang Mai, Hua Hin og Pattaya.

    Genåbningen for færdigvaccinerede udenlandske turister i Thailand øges nu yderligere. Færdigvaccinerede turister skal ikke i karantæne ved indrejse til Thailand, men stadig vise blandt andet en negativ coronatest.

    Mens indrejse til Thailands største ø, Phuket, startede 1. juli med Phuket Sandbox-konceptet, fulgt af rejser for færdigvaccinerede udenlandske turister til Samui, kommer der nu flere muligheder. Det oplyser de thailandske turistmyndigheder, Tourism Authority of Thailand, TAT, i en pressemeddelelse.

    TAT oplyser TAT i deres pressemeddelelse at fra 1. oktober genåbnes der for færdigvaccinerede udenlandske turister til flere thailandske destinationer. Disse rejsemål omfatter blandt andet hovedstaden Bangkok samt Chiang Mai, Hua Hin og Pattaya – hertil kommer Chon Buri, Phetchaburi og Prachuap Khiri.

    Fra midten af oktober tilføjes yderligere 21 rejsemål i Thailand i forbindelse med genåbningen for de udenlandske turister.

    Disse omfatter i det nordlige Thailand blandt andet Chiang Rai, Lamphun, Mae Hong Son, Nan, Phrae og Sukhothai; i den nordøstlige del Bueng Kan, Nong Khai, Ubon Ratchathani og Udon Thani; mod vest i Thailand er det Kanchanaburi og Ratchaburi, mens det i den vestlige retning er Chanthaburi, Rayong og Trat. Hertil kommer i den centrale del af landet Ayutthaya og mod syd Nakhon Si Thammarat, Ranong, Satun, Songkhla og Trang.

    Holder planen, genåbner Thailand i næste fase, til januar, for rejser til yderligere 13 provinser.

    Læs nærmere på:

    Indlægget Thailand udvider genåbning for færdigvaccinerede blev først udgivet på Thailand Portalen.

    14 September 14 2021
    Sundhed og helbred
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2896
  • Demonstranter kræver premierministerens afgang

    Demonstranter i Thailand kræver premierministerens afgang på grund af regeringens håndtering af coronakrisen. Mindst tre demonstranter blev såret, da politiet i Thailands hovedstad, Bangkok, fredag skød gummikugler og tåregas mod hundredvis af mennesker, der var [...]

    Indlægget Demonstranter kræver premierministerens afgang blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Demonstranter i Thailand kræver premierministerens afgang på grund af regeringens håndtering af coronakrisen.

    Mindst tre demonstranter blev såret, da politiet i Thailands hovedstad, Bangkok, fredag skød gummikugler og tåregas mod hundredvis af mennesker, der var samlet i protest mod regeringen.

    På trods af, at der er indført forbud mod at samles i større grupper, er det tredje gang i denne uge, at folk går på gaden i Bangkok. De er vrede over regeringens håndtering af coronapandemien.

    Kritik af Premierminister Prayuth Chan-ochas regering

    Premierminister Prayuth Chan-ochas regering har fået kritik for den langsomme udrulning af vacciner.

    Mange thailændere er også utilfredse med regeringens indsats over for den økonomiske krise, der er opstået på grund af coronanedlukninger.

    – Prayuth må straks træde tilbage, lød det på et af de bannere, demonstranterne havde med fredag.

    Smitten stiger blandt en utilfreds befolkning

    Læs nærmere på:

    Indlægget Demonstranter kræver premierministerens afgang blev først udgivet på Thailand Portalen.

    14 August 14 2021
    De thailandske myndigheder
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2888
  • Rekonstruktionsplan for Thai Airways godkendt

    Rekonstruktionsplan for Thai Airways godkendt En konkursdomstol i Bangkok har tirsdag godkendt rekonstruktionsplanen for Thai Airways International, der er afhængig af et banklån på op til 25 milliarder thailandske baht. Den endelige skæbne for Thai [...]

    Indlægget Rekonstruktionsplan for Thai Airways godkendt blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Rekonstruktionsplan for Thai Airways godkendt

    En konkursdomstol i Bangkok har tirsdag godkendt rekonstruktionsplanen for Thai Airways International, der er afhængig af et banklån på op til 25 milliarder thailandske baht.

    Den endelige skæbne for Thai Airways International skulle være afgjort 28. maj 2021, men konkursdomstolen i Bangkok udsatte afgørelsen til 15. juni. Afgørelsen blev udsat, efter to kreditorer kom med indsigelser, og disse skulle først behandles.

    Nu er der imidlertid truffet afgørelse, og konkursdomstolen har tirsdag godkendt den rekonstruktionsplan, som flyselskabets kreditorer tidligere godkendte med et overvældende flertal.

    Selv om Thai Airways International har fået godkendt rekonstruktionsplanen, er der stadig brug for at låne penge for at kunne fortsætte. Det thailandske flyselskab skal have været i kontakt med flere banker omkring lån på op til 25 milliarder thailandske baht.

    Konkursdomstolen i Bangkok har godkendt anmodningen om banklån, som også støttes af de fleste kreditorer.

    ”Vi vil gerne sikre nye lån så hurtigt som muligt, fordi vores driftsindtægter ikke kan dække driftsomkostningerne. Vores nuværende kontanter og indtægter kan kun dække driften frem til slutningen af ​​dette år,” siger Chai Eamsiri, økonomidirektør i Thai Airways International.

    Gæld for 48 milliarder kroner skal omstruktureres

    Det thailandske flyselskab arbejder på at omstrukturere en gæld på 245 milliarder baht, hvilket planlægges at ske gennem betalingsforlængelser, rentefritagelser og konvertering af gæld til egenkapital. Konkursdomstolen i Bangkok har godkendt en omstrukturering af en gæld på mindst 170 milliarder baht.

    Koncernchef i Thai Airways International, Chansin Treenuchagron, har tillid til, at flyselskabet vil blive rentabelt igen, når coronapandemien er overstået.

    Læs nærmere om sagen her:

    Indlægget Rekonstruktionsplan for Thai Airways godkendt blev først udgivet på Thailand Portalen.

    17 June 17 2021
    Flytrafikken til og fra Thailand
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2868
  • Danmark lemper rejserestriktionerne fra Thailand

    Den 21. april 2021 begynder den gradvise genåbning for rejseaktiviteter ind og ud af Danmark. Et bredt politisk flertal er den 13. april 2021 blevet enige om en aftale for, hvordan den gradvise genåbning for [...]

    Indlægget Danmark lemper rejserestriktionerne fra Thailand blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Den 21. april 2021 begynder den gradvise genåbning for rejseaktiviteter ind og ud af Danmark.

    Et bredt politisk flertal er den 13. april 2021 blevet enige om en aftale for, hvordan den gradvise genåbning for rejser ind og ud af Danmark kommer til at forløbe. Der genindføres en regional model for rejserestriktioner med automatik, baseret på blandt andet smittesituationen, som betyder ændringer for både Udenrigsministeriets rejsevejledninger, indrejserestriktionerne og kravene om test og isolation efter indrejse i Danmark.

    Der åbnes for indrejse til Danmark fra Thailand

    Når det gælder lande uden for EU, har Udenrigsministeriet opdateret rejsevejledningerne på baggrund af EU’s liste over tredjelande, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU.

    Det betyder, at der på onsdag åbnes for indrejse til Danmark fra Thailand.

    Læs nærmere på:

    Indlægget Danmark lemper rejserestriktionerne fra Thailand blev først udgivet på Thailand Portalen.

    19 April 19 2021
    De danske myndigheder
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2860
  • Phuket står forrest i vaccinekøen for at lokke turister til

    Thailand prioriterer at vaccinere borgere, der bor på den populære turistdestination Phuket, to måneder før resten af landet. Det sker med håbet om, at turister snart vender tilbage til øen og liver op i turismesektoren, [...]

    Indlægget Phuket står forrest i vaccinekøen for at lokke turister til blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Thailand prioriterer at vaccinere borgere, der bor på den populære turistdestination Phuket, to måneder før resten af landet.

    Det sker med håbet om, at turister snart vender tilbage til øen og liver op i turismesektoren, der har været hårdt ramt af pandemien.

    Myndighederne sigter mod at have vaccineret mindst 460.000 lokale – det meste af øens befolkning – inden 1. juli.

    Samtidig bliver besøgende fra udlandet ikke pålagt at gå i karantæne ved ankomst.

    Phuket har sin egen internationale lufthavn, og turister vil være i stand til at bevæge sig frit rundt på øen uden at udgøre nogen coronarisiko for resten af Thailands befolkning.

    – Hvis vi kan opbygge en immunitet på 70-80 procent af befolkningen på øen, kan vi tage imod udenlandske turister, der er blevet vaccineret, uden behov for karantæne, siger Phukets viceguvernør Piyapong Choowong.

    Yuthasak Supasorn, der er leder af landets turistmyndighed, siger, at man ikke forventer en massiv tilstrømning af turister. I stedet er håbet, at de, der besøger Phuket, vil bruge en masse penge der.

    Supasorn forventer i høj grad at lokke turister fra Europa og USA til.

    Læs nærmere her:

    Indlægget Phuket står forrest i vaccinekøen for at lokke turister til blev først udgivet på Thailand Portalen.

    5 April 05 2021
    De thailandske myndigheder
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2856
  • Folketælling opgør antallet af thailændere til over 66 millioner

    Den thailandske befolkning blev den 31. december 2020 ved en folketælling optalt til lidt over 66 millioner. Den thailandske befolkning bestod den 31. december 2020 af i alt 66.186.727 mennesker, det afslører en nylig offentliggjort [...]

    Indlægget Folketælling opgør antallet af thailændere til over 66 millioner blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Den thailandske befolkning blev den 31. december 2020 ved en folketælling optalt til lidt over 66 millioner.

    Den thailandske befolkning bestod den 31. december 2020 af i alt 66.186.727 mennesker, det afslører en nylig offentliggjort optælling.

    Der er en overvægt af thailandske kvinder idet 33.353.816 var kvinder mod 31.874.308 thailandske mænd. 958.607 er ikke-thailændere.

    Ud af Thailands 77 provinser er Bangkok klart den provins med den største befolkning. Befolkningstallet i provinsen er nemlig opgjort til 5.588.222 mennesker fordelt på 2.570.872 mænd og 2.917.004 kvinder. Den mindst befolket provins er Ranong med 194.372.

    Med den seneste folketælling kan befolkningstætheden i Thailand sættes til 128,8 pr. km2.

    Læs nærmere på:

    Indlægget Folketælling opgør antallet af thailændere til over 66 millioner blev først udgivet på Thailand Portalen.

    13 March 13 2021
    De thailandske myndigheder
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2845
  • Kom i karantæne på golfresort i Thailand

    Kom i karantæne på golfresort i Thailand For at styrke turismen har de thailandske myndigheder netop åbnet for, at bl.a. danskere kan rejse ind i landet. Danmark er netop blevet tilføjet på de thailandske myndigheders [...]

    Indlægget Kom i karantæne på golfresort i Thailand blev først udgivet på Thailand Portalen.

    Kom i karantæne på golfresort i Thailand

    For at styrke turismen har de thailandske myndigheder netop åbnet for, at bl.a. danskere kan rejse ind i landet.

    Danmark er netop blevet tilføjet på de thailandske myndigheders liste over lande, hvis borgere frit kan rejse ind i Thailand. De skal naturligvis stadig i 14 dages karantæne ved ankomst, men denne karantæne kan komme til at føles som en ferie i sig selv.

    Det er nemlig nu muligt at holde sine to ugers karantæne på et thailandsk golfresort frem for et hotelværelse.

    De thailandske myndigheder har dedikeret en hel hjemmeside til at oplyse om mulighederne for denne form for luksuskarantæne. Heraf fremgår det, at turister i modsætning til på andre karantænehoteller må forlade hotelværelset for bl.a. at spille golf i de sidste 11 dage af det 14-dages ophold.

    Beslutningen om at inddrage de i alt seks golfresorts som godkendte karantænehoteller blev taget i et forsøg på at styrke turistbranchen i en tid, hvor coronakrisen nærmest har kørt den helt i sænk.

    Helt praktisk kommer det til at foregå sådan, at turister bliver hentet i lufthavnen og kørt direkte derfra og ud på et af golfhotellerne, der ligger i hhv. Chiang Mai, Nakorn Nayok og Kanchanaburi. Her skal man så blive på sit hotelværelse indtil tredjedagen, hvor man får taget en hurtigtest. Hvis denne er negativ kan man frit benytte resortets golffaciliteter resten af sit karantæneophold.

    Læs nærmere om den alternative karantæne på:

    Indlægget Kom i karantæne på golfresort i Thailand blev først udgivet på Thailand Portalen.

    21 February 21 2021
    Sundhed og helbred
    https://www.thailand-portalen.dk/?p=2816